lørdag 18. juni 2016

Nye utforskinger av Røds brug




Bruget avgrenses av en skjønn hekk med hvite roser.
I det som en gang var en have, står det epletre og stikkelsbærbusker mellom kjerringrokk og reinfann.




Under kronvikke og blomster av blå bringebær.

Kronvikke, flerårig urt i erteblomstfamilien. 20–60 cm lang med ulikefinnede blader og 12–20 hvite til røde blomster i hoder. Kronvikke dyrkes som prydplante, av og til finnes den forvillet langs kysten til Hordaland. Kronvikke er giftig.Kilde
Giftig Kronvikke
Securigera varia
Lat. synonym: Coronilla varia
Familie: Ærteblomstfamilien – Fabaceae (Leguminosae)
Vækstform: Flerårig urt.
Højde: 40-120 cm. Stilken er slap-opadstigende, oprejst-grenet, glat.
Blomstre: Blomsterkronen er uregelmæssig, rødlig, 10-15 mm lang. 5 kronblade; det oprejste ‘standard’, de to sideblade ‘vingerne’, de to lavere sammenvoksede til at forme ‘kølen’, det samlede udseende er sommerfuglelignende. Almindelig lyserød, mørkåret, vinger og køl er hvide, spidsen af kølen er mørkt blåligrød. Blomsterbægeret er 5-fliget. 10 støvdragere. Et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er i aksler, langstænglet, kugleformet, 5-20-blomstret blomsterskærm.
Blade: Vekselstillede, kortstænglede, med akselblade. Bladene er finnede, 5-10 par med afsluttende småblad. Småbladene er elliptiske med hel kant.
Frugt: 3-5 cm lang, spredende, 4-kantet, ikke op springende bælg, brækker af ved leddene, ikke snøret sammen imellem frøene.
Vækststeder: Solrige enge, vejsider, affaldspladser, haver.
Blomstringstid: Juli-august.
Giftig Kronvikke har været en del af finsk flora i forholdsvis kort tid. Den plejede at blive registreret som en dyrket fremmed lege på den anden side af grænsen i Karelia, men siden har den også skabt sig et hjem i det sydlige Finland. Artens naturlige udbredelsesområde er tværs over Europa, Nordafrika og Asien. I USA og Canada bliver den almindeligt brugt til at modvirke erosion, til at forbedre jorden og som en prydelig tak til dens natur som en dybrodet, hurtigt spredende plante som laver sin egen nitrogen fra luften. Desværre er det disse samme egenskaber som gør den til en aggressiv konkurrerende som overtager land fra andre oprindelige planter. Den er blevet til en gene mange steder og der har været forsøg på at udrydde den ved at grave rødderne op, brænde og forgifte den. I Finland er den i det mindste en forholdsvis sjælden særhed på åbne og solrige sand og moræne miljøer. Giftig Kronvikke kan også sommetider ses i haver, hvor den trives i den magreste solbagte jord, hvor den belønner sin ejer med langvarige lyse rødligt violette blomstre.
Giftig Kronvikkes bestøvnings biologi er enestående: støvdragernes støvknapper åbner tidligt og pollen bliver pakket i spidsen af kølen, hvorfra de er forhindrede i at flyde baglæns af tykke nedad rettede støvtråde. Når et stort insekt lander på kølen og vingerne vender de nedad, men støvdrager røret forhindrer bevægelse og skubber pollen pakken opad, lige som tandpasta fra en tube, imod ryggen af insektet. Når insektet så besøger en anden plante lidt senere, hvis støvveje er udstrakte i forventning, så rører den del, som har klistret pollen på sig spidsen af støvvejen, støvfanget. Kilde

Den må jeg gjemme i medisinurtebedet...






Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Hyggelig at du tar deg tid til å legge igjen en hilsen.
Det setter jeg veldig pris på!